Sankt Hans med Smith, Holgersen og Smith, 23.06.2024 kl. 18.30

450,00 DKK


Vi har tradition for at fejre Sankt Hans med en god koncert, hvor vi i pausen går ud til Sankt Hans bålet og synger Midsommervisen. I år får vi besøg af trioen Smith, Holgersen og Smith. De spiller irsk folkemusik, men har en forkærlighed for de danske oversættelser af den irske sangskat. Oversættelser der i langt de fleste tilfælde er begået af det hedengangne band De Gyldne Løver tilbage i 60’erne og 70’erne. 


De Gyldne Løver var et af Danmarks mest elskede folkemusikbands med kæmpe hits som: “Hjemmebrænderiet”, “Ved Haw’et – Ved Haw’et” og “Jeg Er Ikke Som De Andre”. De formåede gennem deres originale fortolkninger, at bevare den oprindelige stemning fra The Dubliners' traditionelle irske sange, men tilførte dem et umiskendelig strejf af nordjysk humor.


Brødrene Ole (guitar / sang) og Troels Smith (guitar/ banjo/ mandolin / tinfløjter / bodhran og sang) er sammen med Jens Holgersen (kontrabas / sang) også fast forankrede i det populære hyldestband De Gyldne Drenge der siden 2003 har rejst landet rundt og spredt det gode budskab om alkoholens mange glæder og utroskabens velsignelser. Emner som i rigt mål bliver behandlet i ”Løvernes” mange tekster,

 

Inden koncerten serverer vi en tre retters sommerlig menu.


Status: tilbage
stk.