Arrangementer

Vores arrangementer tager udgangspunkt i de to hovedaktiviteter på stedet, mohairavl og vin, men andre temaer kan inddrages. Arrangementerne kan ligge på alle ugens dage, og man kan naturligvis også holde familiefester, hyggelige måltider med vennerne, firmaudflugter o.s.v.

{{amount}}
Generelle betingelser:
  • Vinsmagningerne er baseret på årstidens vine i prisklassen 50 – 75 kr
  • Mindst 12 glas pr. flaske vin. Er I f.eks. 16 personer, serveres der 2 flasker vin.
  • Eventuelt overskydende vin serveres til efterfølgende måltid. Ønskes der yderligere vin til maden, kan I naturligvis tilkøbe det.
  • I må gerne blive her længere end hvad, der er angivet – så koster det bare et tillæg
  • Vi giver gerne tilbud på specialarrangementer f.eks. kurser i eller foredrag om stresshåndtering, middelhavskost og ”det gode liv”. Også tilbud på familiefester, personaleudflugter med pétanqueturnering o.s.v. Vi har gode kontakter til en række dygtige musikere, og kan således også arrangere musikalsk underholdning.
 
I vinkælderen kan vi tage imod 25 personer, men ofte deler vi større grupper op, så nogle ser på dyr og værksted, mens andre smager på vin. Herefter kan alle - op til 60 personer - samles ved borde og stole i laden - der naturligvis er opvarmet i vinterhalvåret