Arrangementer på Stampenborg

Stampenborg er et ideelt sted at holde konfirmation, fødselsdag eller firmaudflugt. Smukke omgivelser, ro, god akustik og et åbent køkken, hvor de gode varer er i centrum. 

Ud over de festlige eller faglige arrangementer tilbyder vi også vinsmagninger og mere overordnede "oplev Stampenborg"-aftener eller eftermiddage. 27. og 28. oktober bliver der serveret Michelin-middag - gæstekok er franskmanden Pierre-Louis Marin fra Auberge du Cellier i Montner i Sydfrankrig. De dage vil man også kunne møde Jacques og Nadine Sire, vindyrkere fra det økologiske Domaine des Schistes, som står for vinmenuen. Den 29. laver vi vin og tapas med musik (The Clowns) sammen med vindyrkerne. Reserver plads til disse aftener på vores webshop.

 
 
Vi serverer for grupper på minimum 8 personer og op til ca. 60 personer.

I vores vinkælder har vi flere tusinde flasker vin fra Languedoc-Rousillon, og vi afholder regelmæssigt gratis vinsmagninger samt vores populære vin og tapas arrangementer. Se vores webshop for de sidstnævnte.

Arrangementstyper:

  • Vinsmagning 1:

    • 3-4 vine, samt let anretning, f.eks. brød og pølse, paté, skinke eller lignende. Varighed: ca. 2 timer.
    • Pris: 125 kr pr. person. For grupper under 15 personer: 150 kr



 
  • Vinsmagning 2
    • 3-4 vine samt landlig middag med 2 retter mad (forret og hovedret eller hovedret og dessert).Varighed: ca. 2 ½ time.
    • Pris: 275 kr pr. person. For grupper under 15 personer: 300 kr


 
 
  • Vinsmagning 3
    • 3-4 vine samt landlig middag med 3 retter mad. Varighed: ca. 3 timer.
    • Pris: 350 kr pr. person. For grupper under 15 personer: 375 kr


 
 
  • Brunch: 
    • Vi starter med et glas mousserende vin med grape-eller blodappelsinjuice. Dernæst følger: et glas lokalt produceret æblemost, kaffe, te, forskellige slags brød, forskellige marmelader, ost (skæreost + 2 andre oste), spegepølse, æg og bacon i cocotte, frisk frugt eller frugtsalat marineret i hedvin, små croissanter.  Varighed: ca. 3 timer. Mod tillæg kan der serveres f.eks. rullepølse og anden pølse (20 kr), youghurt (10 kr). Minimum 20 personer.
    • Pris pr. person: 175 kr


 
 
  • Frokostplatte:
    • Lille platte med suppe, fisk (f.eks. sild, eller salat med røget laks), grøntsagsret (f.eks. mini-løg-tærte), pølse eller paté, et stykke ost, lille dessert.
    • Pris pr. person: 125 kr ex. drikkevarer. For grupper under 15 personer: 150 kr. KUN til frokost. Tillæg kaffe/te: 20 kr


 
 
  • Suppe og sang:
    • Hjemmelavet suppe med godt brød til. Derefter sang med klaverakkompagnement. Varighed: ca. 2 ½ time, minimum 15 personer.
    • Pris pr. person: 125 kr

 
 
  • Mad fra den gamle kogebog:
    • 2 retter traditionel, folkelig mad. F.eks.: Frikadeller og kartoffelsalat + flødeis, skipperlabskovs + æblekage, boller i karry og arme riddere. Varighed ca. 2 timer.  
    • Pris pr. person: 150 kr ex. drikkevarer. For grupper under 15 personer: 185 kr.


 
 
  • Aftenmenu med inspiration fra det franske, folkelige køkken:
    • F.eks. Porre-kartoffelsuppe, Coq au Vin og chokolademousse eller Salade Nicoise, Boeuf Bourgignon og æbletærte. Varighed ca. 3 timer.
    • Vinkort eller vinmenu tilbydes.
    • Pris pr. person for 3 retter ex. drikkevarer: 300 kr. For grupper under 15 personer: 350 kr.  Tillæg for ost: 40 kr.

 
 
 
  • Kaffe med kage:
    • Kun i dagtimerne. Kaffe-te ad libitum samt 2 slags kage eller en halv bolle og et stykke kage. Kun for grupper på mindst 15 personer.
    • Pris pr. person: 85 kr. 

 
 
 
Generelle betingelser:
  • Vinsmagningerne er baseret på årstidens vine i prisklassen 60 – 85 kr
  • Mindst 12 glas pr. flaske vin. Er I f.eks. 16 personer, serveres der 2 flasker vin.
  • Eventuelt overskydende vin serveres til efterfølgende måltid. Ønskes der yderligere vin til maden, kan I naturligvis tilkøbe det.
  • I må gerne blive her længere end hvad, der er angivet – så koster det bare et tillæg
  • Vi giver gerne tilbud på specialarrangementer f.eks. kurser i eller foredrag om stresshåndtering, middelhavskost og ”det gode liv”. Også tilbud på familiefester, personaleudflugter med pétanqueturnering o.s.v. Vi har gode kontakter til en række dygtige musikere, og kan således også arrangere musikalsk underholdning.
 
I vinkælderen kan vi tage imod 25 personer, men ofte deler vi større grupper op, så nogle ser på dyr og natur, mens andre smager på vin. Herefter kan alle - op til 60 personer - samles ved borde og stole i laden - der naturligvis er opvarmet i vinterhalvåret